Hvad skal man stille frem til julemanden juleaften? Den lille natmad, land for land

Hvad stiller man frem til julemanden juleaften?

I USA og Canada er svaret næsten altid det samme: et glas mælk og småkager, sat ved juletræet eller pejsen. NPR spurgte i 2017 familier og diplomater fra hele verden: På amerikansk side kan glasset mælk også ledsages af en chocolate chip cookie eller endda en sandwich med jordnøddesmør og marmelade.

Skikken er nyere, end man skulle tro. Ifølge Mental Floss slår den amerikanske vane med mælk og småkager igennem i 1930'erne, under den store depression. Forældrene så det som en måde at lære børnene taknemmelighed og gavmildhed på, også når pengene var små: Man takker den, der bringer gaverne, ved at dele det, man har.

Resten af verden har sine egne menuer, som du finder længere nede. Én ting har de til fælles: Den lille natmad gøres klar til sidst, lige før sengetid, og det er ofte de mindstes yndlingsøjeblik. Landsbyens småkager har i øvrigt deres egen side: vores juleopskrifter.

Hvorfor stiller man mælk og småkager frem til julemanden?

Den hyppigst nævnte forklaring er depressionen i 1930'erne. Mental Floss præciserer, at strømperne oprindelig indeholdt små velkomstgaver til julemanden, og at mælk og småkager tog deres plads. For resten går historikerne forsigtigt til værks, fordi skikken har efterladt få skriftlige spor.

Der går to teorier. Den første går tilbage til den nordiske mytologi: Børnene skulle have stillet mad frem til Sleipner, den ottebenede hest, som guden Odin red på. Den anden går over Nederlandene, hvor børn stillede lidt mad frem til Sankt Nikolaus og hans rejsefæller omkring den 6. december. Ingen af dem er bevist. De har en enkel idé til fælles: at give mad til den, der rejser om natten.

Mental Floss nævner også et tysk spor. Før juletræet pyntede tyskerne et „paradistræ“ med æbler og småkager, som magasinet præsenterer som en forløber for vores juletræ. Julesmåkagerne hang altså allerede på grenene længe før, de kom på en tallerken ved pejsen.

Hvad stiller børn frem i Storbritannien, Irland og Australien?

I Storbritannien får Father Christmas en mince pie, en lille tærte med krydrede tørrede frugter, og en skvæt sherry. En britisk diplomat, Andrew Overton, bekræftede det over for NPR i 2017. Mental Floss beskriver den samme tradition i England: mince pies til Father Christmas med sherry til. Ifølge samme magasin foretrækker nogle familier whisky eller brandy.

I Irland skifter glasset: Man stiller ofte en pint Guinness frem sammen med mince pies. NPR tilføjer en detalje, som vi ikke har kunnet få bekræftet hos den pågældende: Fru Claus skulle gemme en lille skvæt whisky til sig selv. I Australien, hvor julen falder midt om sommeren, forklarede madhistorikeren Barbara Santich fra University of Adelaide over for NPR, at mælken ofte må vige for en øl, et glas sherry eller vin, nogle gange med et stykke frugtkage.

Længere mod syd tilpasser menuerne sig årstiden. I Sydafrika, hvor julen også falder om sommeren, beskriver Mental Floss tre vaner side om side: mælk og småkager på amerikansk vis, mince pies og et lille glas på britisk vis eller en ret fra braaien, den sydafrikanske grill. Idéen er den samme: at give den besøgende lidt af det, man selv spiser den aften.

• USA og Canada: mælk og småkager.
• Storbritannien: mince pie og sherry, nogle gange whisky eller brandy.
• Irland: mince pies og en pint Guinness.
• Australien: øl, sherry eller vin, nogle gange frugtkage, eller småkager med en sodavand.
• Chile: pan de pascua, en frugtkage, og en kaffedrik kaldet cola de mono.
• Nigeria: fufu og egusi, en gryderet af melonkerner.

Skal man stille gulerødder frem til rensdyrene?

Ja, og mange familier husker det. Mental Floss knytter gulerødderne til de samme nordiske traditioner som mælk og småkager: Rensdyrene skal have kræfterne tilbage for at trække så tung en kane. Sveriges ambassadør i USA, Karin Olofsdotter, fortalte NPR, at hendes familie, da hun var barn, stillede en sandwich med ost og smør frem til julemanden og en gulerod til rensdyrene.

Rensdyrene kom først ind i historien om julemanden i 1821 med digtet „Old Santeclaus with Much Delight“, og de har været otte siden 1823. Deres navne, og Rudolphs, står i julemandens rensdyrs navne. Vil du vide, hvem der fodrer dem resten af året, så kig i hvor kommer julemandens rensdyr fra.

Hvorfor lægger man en gulerod i skoen til Sankt Nikolaus?

Fordi Sankt Nikolaus ikke rejser med rensdyr. I Lorraine, fortæller Routard, stiller børnene natten mellem den 5. og 6. december et lille glas mirabellesnaps frem ved pejsen til helgenen og sukker og en gulerod til hans æsel. Næste morgen finder de godter, ofte en appelsin og en honningkage formet som helgenen. Sankt Nikolaus har været Lorraines skytshelgen siden 1477, efter slaget ved Nancy.

I Nederlandene hedder skikken „at sætte sin sko“. Børnene stiller en sko ved pejsen, eller i dag ved radiatoren eller døren, med en gulerod eller hø og en skål vand til Sinterklaas' hest. De synger en sang, og næste morgen er der slik eller en lille gave i skoen. Hesten hed Amerigo frem til 2019; så gik den på pension, og Ozosnel tog over. I Belgien har den et navn som en vejrudsigt: „Slecht Weer Vandaag“, „dårligt vejr i dag“.

I Alsace kommer Sankt Nikolaus ifølge den officielle franske turistside forbi alle søde børn og giver dem klementiner og honningkager. I Argentina, fortæller Mental Floss, stiller børnene deres sko frem med hø og vand til den besøgendes dyr. Overalt kommer ridedyret før rytteren: Det er det, der har den længste vej.

Island har sin egen udgave uden gulerod: Børnene stiller en sko i vindueskarmen, og decembers tretten besøgende lægger æbler, appelsiner eller andre lækkerier i den. Historien om skorstenen og træskoene foran ildstedet fortælles i hvorfor julemanden kommer ned gennem skorstenen.

Hvad stiller man frem i Skandinavien?

I Danmark og Sverige er juleaftensretten risengrød, den danske *risengrød* eller den svenske *risgrynsgröt*. Kate Reuterswärd, presseattaché ved Sveriges ambassade i Washington, forklarede NPR, at man stiller en skål frem foran hoveddøren til *tomten*. I Norge serveres risengrøden ifølge samme reportage med en kande øl.

Den skål er ikke helt beregnet til julemanden. Den er til *nissen* eller *tomten*, gårdens lille ånd, der passer på dyrene, og som i 1800-tallet blev til en gavebringer. Reglen er gammel: Han vil have sin grød med en klat smør på toppen. Et ofte gentaget eventyr fortæller, at en bonde havde gemt smørret i bunden af skålen; nissen troede, han var blevet snydt, og blev rasende, indtil han fandt smørret, da han spiste op. Hans historie står i er julemanden en nisse, og hans navne i julemandens navne rundt om i verden.

Hvor lægger man et brev frem i stedet for mad?

I flere lande er det ikke julemanden, der kommer. I Tyskland, Schweiz og El Salvador bemærker NPR, at børnene mest lægger breve fulde af ønsker frem. I Tyskland præciserer Mental Floss, at de skriver og pynter deres brev til Christkind, Jesusbarnet som gavebringer, og ikke stiller noget at spise frem.

I Letland skal gaven fortjenes på en anden måde: Man skal fremsige et digt foran juletræet. Ifølge NPR må den besøgende så tage en *piparkūkas*, en ingefærsmåkage. I Italien nævner samme kilde en klementin og hø til æslet. Vinterens andre besøgende, fra Befana til Christkind, præsenteres i gavebringere fra hele verden.

Overalt er brevet stadig den sikreste måde at blive hørt på. Du kan skrive dit eget på vores side brev til julemanden og derefter følge hans rute om aftenen den 24. på Santa Tracker, mens du holder øje med småkagetallerkenen.