Hvor kommer julemandens rensdyr fra? Fra hæftet i 1821 til Rudolph

Hvornår ses rensdyret første gang sammen med julemanden?

I 1821 udgiver New York-trykkeren William B. Gilley et lille hæftet skrift med titlen The Children’s Friend: A New-Year’s Present, to the Little Ones from Five to Twelve. Det indeholder et anonymt digt, der i dag er kendt under sin første linje, „Old Santeclaus with Much Delight“, og otte farvelagte stik. Det er den ældste kendte udgivelse, hvor et rensdyr trækker julemandens kane. Beinecke-biblioteket ved Yale University har et eksemplar.

På det første stik trækker et enkelt rensdyr uden navn en kane med et skilt: „REWARDS“, belønninger. Den gamle mand bringer gaver til de søde børn. Til de andre efterlader han et birkeris, som teksten fremstiller som et redskab, Gud har villet til børns opdragelse. Vi er langt fra nutidens overbærende skikkelse.

Hæftet flytter også datoen. Besøget finder ikke længere sted den 6. december, Sankt Nikolaus' dag, men juleaften. Hverken forfatteren eller tegneren er blevet identificeret. Tilskrivningseksperten Don Foster har foreslået, at det er Clement Clarke Moores værk, men hypotesen er stadig omdiskuteret. Vi fortæller om skikkelsens fødsel i den sande historie om julemanden.

Hvordan fik julemanden otte rensdyr?

Den 23. december 1823 bringer Troy Sentinel i staten New York uden underskrift „A Visit from St. Nicholas“. Digtet tilskrives Clement Clarke Moore i 1837, og han gør selv krav på det i sine Poems i 1844; andre tilskriver det Henry Livingston. Fortælleren ser „en miniaturekane og otte bittesmå rensdyr“ komme, og de stiger derefter „op til taget“ med deres last af legetøj.

I den udgave, der blev trykt i Troy, hedder de to sidste rensdyr Dunder og Blixem, nederlandsk for „torden“ og „lyn“, et nik til New Yorks hollandske fortid. Moore omdøber dem til Donder og Blitzen i sin udgave fra 1844 for at bringe dem nærmere tysk. Formen Donner slår først igennem i begyndelsen af 1900-tallet.

Otte blev ikke et helligt tal fra den ene dag til den anden. I 1902 udgiver L. Frank Baum, forfatteren til Troldmanden fra Oz, The Life and Adventures of Santa Claus med et spand på ti rensdyr, hvor det forreste par hedder Flossie og Glossie. Alligevel er det listen fra 1823, børnene har husket. Oversættelserne af navnene har varieret fra udgave til udgave, og dem sammenligner vi i julemandens rensdyrs navne.

Hvorfor rensdyr og ikke heste?

Hverken hæftet fra 1821 eller digtet fra 1823 forklarer valget. Det, vi ved, er, at rensdyret længe havde været det højeste nords symboldyr for europæiske læsere, og at en gæst fra kulden næppe kunne komme kørende i en karet. To gamle dokumenter viser, hvor længe det billede har været i omløb.

Omkring år 890 fortæller en rig nordmand ved navn Ottar, eller Ohthere, om sine rejser til kong Alfred den Store i England. Han bor længere mod nord end alle andre nordmænd, i Hålogaland. Han ejer stadig seks hundrede tamme rensdyr, som han ikke har solgt, heriblandt seks meget værdifulde lokkerensdyr, som samerne bruger til at fange vilde rensdyr. Ved siden af har han kun tyve stykker kvæg, tyve får og tyve svin. Hans beretning, indføjet i en engelsk oversættelse af historikeren Orosius, rummer den første forekomst af ordet for rensdyr på oldengelsk, i formen hranas.

I 1673 udkommer Johannes Schefferus' Lapponia i Frankfurt. Schefferus var professor i Uppsala. Værket var bestilt af universitetets kansler, Magnus De la Gardie, og skulle blandt andet lukke munden på et rygte: I Europa sagde man, at de svenske sejre skyldtes samernes trolddom. Schefferus var aldrig selv i Lapland. Han byggede på beretninger fra præster i Nordsverige og på samiske genstande fra private samlinger.

Bogen blev oversat til engelsk i Oxford i 1674, til tysk i 1675, til fransk i 1678 og til nederlandsk i 1682. Blandt dens 26 træsnit viser et af dem en mand, der sidder i en kane trukket af et rensdyr. For generationer af læsere var Lapland først og fremmest det: sne, en lav kane og et rensdyr spændt for.

Hvor kommer ordet rensdyr fra?

Det engelske reindeer er lånt fra de nordiske sprog, ligesom oldislandsk hreindýri eller svensk rendjur, og det danske rensdyr hører til samme familie. Det første led, ren, kommer af en germansk rod af usikker oprindelse, sandsynligvis knyttet til dyrets gevir. Det andet led betød oprindelig et hvilket som helst dyr. Efter Ottars beretning dukker ordet først op igen på engelsk omkring 1440.

Hvem holder de rigtige rensdyr? De samiske rensdyrholdere i Lapland

Samerne bor i det nordlige Norge, Sverige og Finland og på Kolahalvøen i Rusland. Nordregio, Nordisk Ministerråds forskningsinstitut, anslår deres antal til mellem 65.000 og 100.000: omkring 40.000 i Norge, 15.000 til 25.000 i Sverige, cirka 10.000 i Finland og cirka 2.000 i Rusland. Det er skøn, for ingen af landene registrerer etnisk oprindelse. Nordregio tæller ti samiske sprog. Kun en del af samerne holder rensdyr.

I Norge arbejder rensdyrholderne sammen i en siida, en gruppe ejere, der i fællesskab vogter rensdyrene inden for et område. I 2006-2007 havde landet 556 siida-enheder og 2.936 personer, der levede af rensdyrdrift. Faget ændrede sig i 1960'erne med det, som International Centre for Reindeer Husbandry kalder snescooterrevolutionen, fulgt af ATV'er, motorcykler og helikoptere. Kødet er hovedproduktet sammen med skind, knogler og gevirer.

• Norge: cirka 241.000 rensdyr i 2007, en bestand der svinger omkring 200.000 dyr.
• Sverige: cirka 220.000 rensdyr i 2007, mellem 150.000 og 300.000 i løbet af 1900-tallet.
• Finland: cirka 207.000 rensdyr i 2004-2005, med en top på over 250.000 i 1970'erne og 1980'erne.
• Øremærker: Hver kalv skal bære ejerens registrerede mærke inden den 31. oktober i sit første år; i Sverige findes en snes godkendte snit, der kombineres på en trediveres måder, hver med sit navn.

I Norge knytter rensdyrloven fra 2007 retten til at eje rensdyr i det samiske rensdyrområde til et øremærke, hvilket forudsætter, at man er same, og at rensdyrdrift er hovederhverv for personen selv, en forælder eller en bedsteforælder. I Sverige fastsætter amtets forvaltning et loft over antallet af rensdyr for hver sameby, men ikke for hver ejer. Optællingerne foregår om foråret, før kælvningen.

Hvordan kom rigtige rensdyr til Amerika?

I Alaska betegner ordet reindeer kun de tamme dyr; deres vilde fætre af samme art kaldes karibuer. I 1891 lod missionæren Sheldon Jackson og William T. Lopp de første rensdyr komme fra Sibirien. Resultaterne skuffede, og Jackson vendte sig mod Lapland: Han hvervede rensdyrholdere gennem annoncer i skandinaviske aviser, og en første gruppe ankom i 1894.

1. 1891Sheldon Jackson og William T. Lopp indfører de første rensdyr fra Sibirien til Alaska.
2. 1894En første gruppe samiske rensdyrholdere ankommer for at oplære indfødte lærlinge.
3. 1898Regeringsekspedition: over 500 rensdyr og deres hyrder rejser via New York og Seattle mod Alaska.
4. 1900Kontrakterne udløber: Nogle bliver, andre drager til guldfeberen eller vender hjem til Lapland.
5. 1926Lomen Company og stormagasinet Macy’s lancerer juleoptog med julemænd og rensdyrspand.

Ekspeditionen i 1898 var svaret på en lov af 18. december 1897, der bevilgede 200.000 dollars, fordi Jackson frygtede hungersnød blandt guldgraverne i Klondike. Kontrakten, der blev underskrevet den 24. januar 1898, sikrede to års arbejde, gratis lægehjælp og skolegang for børnene. Med koner og børn talte gruppen 170 personer, samer, nordmænd, svenskere og finner.

I 1920'erne oversteg flokkene i Alaska langt 100.000 dyr, og brødrene Lomens firma ville sælge kødet og pelsen i hele landet. I 1926 slog det sig sammen med Macy’s om at arrangere juleoptog, hvor julemænd ankom i kaner trukket af rigtige rensdyr, styret af samiske og indfødte rensdyrholdere. Den første julemand i optogene hed Matthis Ivar Klementsen Nillika. Portland, Saint Paul, Boston, Chicago og Brooklyn fik optog helt ind i 1930'erne.

Lomen-brødrene fik også trykt falske børnebreve i aviserne, der spurgte, om julemanden ville komme med sine rensdyr. International Centre for Reindeer Husbandry, der beretter om episoden, ser Carl Lomen, kaldet „rensdyrkongen“, som en af arkitekterne bag den kommercielle udgave af julemanden og hans spand. Vil du skrive et rigtigt brev uden kommercielle bagtanker, så brug vores brevside.

Hvor kommer Rudolph, rensdyret med den røde tud, fra?

Rudolph blev født på et kontor i Chicago. I 1939 bad varehuskæden Montgomery Ward en af sine reklametekstforfattere, Robert L. May, uddannet fra Dartmouth i 1926, om et julehæfte, der kunne gives til børnene. May valgte et rensdyr og gjorde det til en grim ælling med et stort hjerte. Han sagde senere, at han havde ladet sig inspirere af sin egen barndom som en genert, lille dreng, der aldrig blev valgt først til holdene.

Han skrev teksten på omkring halvtreds timer i et forfærdeligt år: Hans kone Evelyn, der havde kræft, døde den 28. juli 1939. Denver Gillen, en kunstner fra kædens grafiske afdeling, tog med ham og hans datter Barbara i zoologisk have for at studere rensdyr. Uddelingen begyndte den 1. november 1939, og 2,4 millioner eksemplarer gik ud i løbet af sæsonen. På grund af papirmangel under krigen måtte genoptrykket vente til 1946: 3,6 millioner eksemplarer mere.

Den 1. januar 1947 overdrog Montgomery Wards ledelse rettighederne til May, der var forgældet efter sin første kones hospitalsregninger. Hans svoger, Johnny Marks, skrev en sang i 1949. Gene Autry indspillede den den 27. juni 1949, Columbia udgav den i september, og den nåede førstepladsen på de amerikanske salgslister til jul 1949: 1,75 millioner plader i den første sæson og 12,5 millioner i alt for hans version.

Den 6. december 1964 sendte NBC en stop motion-film produceret af Videocraft International, det senere Rankin/Bass, som en del af General Electric Fantasy Hour. Burl Ives var fortæller. Her møder man Hermey, en nisse der drømmer om at blive tandlæge, og øen med det forladte legetøj. Filmen er blevet genudsendt hvert år siden 1964, den længste uafbrudte række for et juleprogram i amerikansk tv. Find sangen blandt vores julesange.

Er julemandens rensdyr hunner?

Spørgsmålet dukker op hver vinter, og det har et seriøst grundlag. Ifølge Alaskas fiskeri- og jagtmyndighed er rensdyret, eller karibuen, det eneste medlem af hjortefamilien, hvor begge køn bærer gevir. De voksne hanners er store og massive, hunnernes kortere og spinklere.

Det hele afgøres af kalenderen for gevirfældning. De største hanner fælder deres i slutningen af oktober efter brunsten. De unge hanner og de ikke-drægtige hunner beholder deres til april, og de drægtige hunner til kalven bliver født i slutningen af maj eller starten af juni. Et rensdyr, der stadig bærer et stort gevir den 24. december, er altså sandsynligvis en hun eller en ung han. De store hanner er allerede bare i hovedet.

Hvordan ser et rigtigt rensdyr ud?

• Vægt: 80 til 120 kg for en voksen hun, i gennemsnit 159 til 182 kg for en han, med rekorder på 318 kg.
• Klove: brede og hule; de spreder sig for at bære dyret på sneen og fungerer som pagajer, når det svømmer.
• Rejser: Nogle flokke vandrer op til 640 km mellem sommer- og vintergræsgange og kan tilbagelægge 80 km på en dag.
• Vintermenu: lav, den berømte „rensdyrlav“, tørre star og små buske som blåbær.
• Øjne: Det reflekterende lag bagest i øjet skifter fra gyldent om sommeren til dybblåt om vinteren, ifølge et studie fra University College London og universitetet i Tromsø offentliggjort i 2013.

Kan rensdyr flyve?

Ingen gammel tekst siger det om julemandens rensdyr før 1821, hvor det allerede suser „hen over skorstenene“. Længere tilbage i tiden viser „hjortestenene“ i Mongoliet og Altaj, gravsten der er mindst 3.000 år gamle, ofte hjortedyr med lange gevirer, der ser ud til at lette. Man læser nogle gange, at de flyvende rensdyr skulle stamme fra shamaner, der spiste rød fluesvamp: International Centre for Reindeer Husbandry vurderer, at størstedelen af de historier er fantasifulde og unøjagtige. I landsbyen er forklaringen enklere, og den kan besøges på landsbykortet.