Hvad hedder julemanden rundt om i verden? Hans navne, land for land

Hvorfor har julemanden så mange navne?

Næsten alle julemandens navne falder i fire familier. Den første er helgenens: Sinterklaas i Nederlandene, Święty Mikołaj i Polen, Άγιος Βασίλης i Grækenland. Den anden gør ham til en jule„fader“ eller en jule„mand“: Père Noël, Father Christmas, Babbo Natale, Weihnachtsmann, Kerstman. Den tredje knytter ham til vinteren, som Дед Мороз, den russiske „bedstefar Frost“, eller Télapó, den ungarske „fader Vinter“. Den fjerde stammer fra gamle nordiske forestillinger: en gedebuk i Finland, en gårdnisse i Norge og Sverige.

Selve det engelske navn kommer fra den første familie. Santa Claus er en forvanskning af Sinterklaas, det nederlandske navn for Sankt Nikolaus, biskop i Myra i 300-tallet. En af formerne, „St. A Claus“, dukker op i New Yorks presse allerede i 1773, og et nederlandsk digt, som John Pintard udgav i New York i 1810, skriver stadig „Sancte Claus“. Hele historien om denne forvandling fortælles i den sande historie om julemanden.

Navnet afslører ofte også datoen. En helgen kommer på sin festdag: den 6. december for Nikolaus, den 1. januar for Basilius. En „julemand“ kommer den 24. om aftenen. Bedstefar Frost hører derimod nytåret til. At vide, hvad et land kalder julemanden, er næsten altid at vide, hvornår børnene åbner deres pakker.

Père Noël, Babbo Natale, Papá Noel: navnene på jule„faderen“

I Frankrig, det fransktalende Belgien, det fransktalende Schweiz og Québec siger man Père Noël. Navnet har endda sin officielle adresse: siden 1962 har det franske postvæsen, La Poste, svaret på børnenes breve. Tjenesten blev til under postminister Jacques Marette med hjælp fra hans søster, børnelægen og psykoanalytikeren Françoise Dolto. Secrétariat du Père Noël ligger i Libourne i Gironde og modtager i dag mere end en million breve om året. Vil du skrive dit eget, så gå til vores brevside.

England har sin egen figur, der er ældre end Santa Claus: Father Christmas. I 1616 lader Ben Jonson ham i sit skuespil *Christmas, His Masque* tale som en gammeldags olding, der gentager „I am old Gregorie Christmas still“. I victoriatiden bliver han symbolet på god mad og drikke og smelter siden lidt efter lidt sammen med den amerikanske Santa Claus. I dag bruger britiske børn begge navne uden at skelne.

På italiensk siger man Babbo Natale. Ordbogen Treccani præciserer, at *babbo* er et dagligdags og kærligt ord for „far“, især udbredt i Toscana, og beskriver Babbo Natale som en skægget olding i rødt tøj med hvid kant, der kommer med gaver til børnene. På portugisisk siger man Pai Natal, på spansk i Spanien og Argentina Papá Noel og på catalansk Pare Noel. I Brasilien skriver man Papai Noel, også kaldet Bom Velhinho, „den gode lille gamle mand“.

• Wales: Siôn Corn, bogstaveligt „Johannes fra skorstenen“
• Irland (på irsk): Daidí na Nollag, „julefar“
• Danmark: Julemanden, „julens mand“
• Kroatien: Djed Božićnjak, „bedstefar Jul“
• Chile: Viejito Pascuero, bogstaveligt „den lille gamle mand fra påsken“
• Kina: 圣诞老人 (Shèngdàn Lǎorén), „den gamle mand fra julen“
• Japan: サンタクロース (Santa Kurōsu), som børnene ofte kalder サンタさん (Santa-san)

I Japan har man beholdt det engelske navn næsten uændret, skrevet med katakana, den skrift, der bruges til fremmedord. Endelsen *-san*, som man sætter efter navnet på en voksen, man respekterer, er nok til at gøre den besøgende fortrolig.

Hvad hedder julemanden på tysk og nederlandsk?

På tysk hedder julemanden der Weihnachtsmann, „julemanden“. Han hører især hjemme i det nordlige, midterste og østlige Tyskland. Sangen *Morgen kommt der Weihnachtsmann* af August Heinrich Hoffmann von Fallersleben, skrevet omkring 1835 til 1840, gjorde ham populær. I 1848 udgiver maleren Moritz von Schwind en „Herr Winter“ i *Münchener Bilderbogen*, en streng figur, som folk holder sig på afstand af, og som ofte nævnes blandt figurens forfædre.

I de katolske egne af den tysktalende verden, Sydtyskland, Østrig og en del af Schweiz, er det ikke ham, der kommer med gaverne, men Christkind, Jesusbarnet. I Østrig har posthuset i Christkindl, en bydel i Steyr, siden 1950 samlet de breve, der er adresseret til Jesusbarnet. Amerikanerne forvandlede kælenavnet *Christkindl* til Kris Kringle, der allerede i 1845 var blevet endnu et almindeligt navn for Santa Claus i visse egne af USA.

I Nederlandene og Flandern skelner sproget mellem to figurer. Kerstman, „julemanden“, er den amerikanske julemand. Sinterklaas er Sankt Nikolaus, og det er ham, der er den store gavegiver: gaveaftenen, *pakjesavond*, falder den 5. december. Han ankommer med damper i midten af november, den første lørdag efter den 11. november, i en havn, der skifter fra år til år. Hans hvide hest Amerigo blev pensioneret i 2019 og afløst af Ozosnel.

Den bog, der fastlagde billedet af Sinterklaas, er en børnebog fra 1850, *Sint-Nicolaas en zijn knecht* („Sankt Nikolaus og hans tjener“), skrevet af skolelæreren Jan Schenkman; den har sikkert været med til at gøre Sankt Nikolaus-dagen til en børnefest. Tjeneren, Zwarte Piet, har været genstand for debat siden 2010’erne, og mange medier viser ham nu blot med sodstriber: så kalder man ham *roetveegpiet*.

Joulupukki, Julenissen, Jultomten: hvorfor en gedebuk og en nisse?

Det finske navn overrasker altid: Joulupukki betyder „julebuk“ eller „julegedebuk“. Det stammer fra en folkelig skik, *nuuttipukki*: en mand, ofte ældre, klædt ud som gedebuk, gik fra hus til hus og fik resterne af julemaden. Figuren mistede med tiden hornene og fik det hvide skæg, men navnet blev hængende. Man tillægger ham en kone, Joulumuori, „den gamle julekone“, som traditionen ikke siger meget om.

Det var radioen, der gav ham en adresse. I 1927 meddelte værten Markus Rautio i den finske radio Yle, at Joulupukki boede på Korvatunturi, et fjeld i Lapland, hvis navn betyder „Ørefjeldet“. Korvatunturi ligger i dag på grænsen mellem Finland og Rusland. Resten af denne geografi, fra Rovaniemi til Nordpolen, kan du læse om i hvor bor julemanden.

I Norge venter man på Julenissen, og i Sverige på Jultomten. Begge navne kommer af *nisse* eller *tomte*, den lille ånd, der vågede over gården: *tomte* betyder omtrent „manden på grunden“. Oprindelig bad man ham ikke om noget, man gav ham mad: en skål grød med en klat smør på, som i Norge blev afløst af risengrød. I Danmark gjorde kunstnere som Lorenz Frølich og Johan Thomas Lundbye i 1840’erne nisserne til *julenisser*, der kom med gaver.

Den svenske tomtes ansigt stammer fra en illustrator. I 1881 tegner Jenny Nyström digteren Viktor Rydbergs *Tomten* med hvidt skæg og rød hue og bruger sin egen far som forbillede. Sverige havde i øvrigt kendt en anden gavebringer før ham: julbocken, julebukken, der kom med gaverne helt frem til 1800-tallet.

Hvad hedder julemanden i Rusland og Østeuropa?

I Rusland hedder han Дед Мороз (Ded Moroz), bogstaveligt „bedstefar Frost“. Han kommer ikke til jul, men til nytår, og han rejser med sit barnebarn Снегурочка (Snegurotjka), Snepigen, i en lang sølvblå kjole. Figuren har haft et omtumlet liv: i 1928 erklærer sovjetmagten ham for „præstens og kulakkens forbundsfælle“. Den 28. december 1935 åbner et brev fra Pavel Postysjev, trykt i *Pravda*, igen døren for nytårsfejringen, og Ded Moroz vender tilbage.

I dag har han en adresse: i 1998 erklærede Moskvas borgmester Jurij Luzjkov byen Velikij Ustjug i Vologda oblast for den russiske Ded Moroz’ officielle residens. Hviderusland har givet ham et andet hjem, i nationalparken Belovezjskaja Pusjtja.

Navnet fulgte 1900-tallets politiske landkort. Efter 1948 indfører det kommunistiske Rumænien Moș Gerilă, en direkte tilpasning af Ded Moroz, ved siden af den traditionelle Moș Crăciun, „den gamle julemand“. I Bulgarien lever Дядо Мраз (Djado Mraz), importeret fra Rusland, side om side med Дядо Коледа (Djado Koleda), den traditionelle bedstefar Jul.

• I Ukraine: Дід Мороз (Did Moroz)
• Hviderusland: Дзед Мароз (Dzied Maroz)
• Polen: Dziadek Mróz, ved siden af Święty Mikołaj (Sankt Nikolaus) og Gwiazdor
• Tjekkiet: Děda Mráz, men det er Ježíšek, Jesusbarnet, og Svatý Mikuláš, der kommer med gaverne
• Kroatien: Djed Mraz; Serbien: Деда Мраз (Deda Mraz); Bosnien: Djeda Mraz; Slovenien: Dedek Mraz
• Ungarn: Télapó, „fader Vinter“, og Mikulás, Sankt Nikolaus, i begyndelsen af december

Hvorfor hedder den græske julemand Basilius?

I Grækenland hedder gavebringeren Άγιος Βασίλης (Agios Vasilis), den almindelige form af Άγιος Βασίλειος ο Μέγας, Basilius den Store. Basilius var biskop i Cæsarea i Kappadokien og døde i Cæsarea omkring den 1. eller 2. januar 379. Hans festdag falder den 1. januar: det er derfor på den dag og ikke den 25. december, at grækerne i lang tid gav hinanden gaver.

Nytårskagen bærer hans navn: vasilopita. Legenden fortæller, at skatteopkrævere havde taget smykkerne fra indbyggerne i Cæsarea. Basilius tvinger dem til at give guldet tilbage, men ingen ved længere, hvad der tilhører hvem. Så bager han en stor kage med guldet indeni og deler stykkerne ud: alle får deres ejendele igen. Den dag i dag stikker man en mønt ind i dejen før bagningen. Vasilopitaen skæres om aftenen den 31. december eller den 1. januar, ét stykke til hvert familiemedlem, ofte også ét til Kristus og ét til Sankt Basilius, og den, der finder mønten, har held med sig hele året.

Hvad kalder mexicanere og canadiere julemanden?

I Mexico siger man ganske enkelt Santa Claus og beholder det engelske navn. Men han er ikke alene: børnene venter også på El Niño Dios, Gudsbarnet, og især på los Tres Reyes Magos, de hellige tre konger, der kommer natten mellem den 5. og 6. januar. Den aften stiller mange børn en sko ved døren. Nogle putter et brev i en heliumballon og slipper den op mod himlen. En universitetsforsker, som UNAM har interviewet, siger det ligeud: i Mexico „har vi også den angelsaksiske tradition med Santa Claus“, men helligtrekongersfesten afslutter stadig sæsonen.

Det mexicanske postvæsen spiller med på begge sider. Hver december bliver Palacio Postal i Mexico City på Calle Tacuba til „Palacio de los Deseos“, og der stilles julepostkasser op på 337 posthuse i landet. Santa Claus har en adresse med postnummer, Calle Regalo nr. 5, Colonia Nieve, Alcaldía Polo Norte, C.P. 00695, og de hellige tre konger har en anden. Correos de México modtager i gennemsnit 22.000 breve om året, og 19.365 svar blev sendt i 2019.

I Canada afhænger navnet af sproget: Santa Claus på engelsk, Père Noël på fransk. De to figurer deler den samme adresse, sikkert den mest berømte i verden: Santa Claus, North Pole, H0H 0H0, Canada. Canada Post har svaret børnene i mere end fyrre år, på det sprog, deres brev er skrevet på. Programmet modtager mere end en million breve om året og bygger på frivillige, ansatte og pensionister fra postvæsenet; i 2012 havde det allerede besvaret mere end 20 millioner breve på tredive år.

Canada er gået længere end de andre: den 23. december 2008 gav den føderale regering julemanden canadisk statsborgerskab. I USA siger man endelig Santa Claus, Santa eller Saint Nick, og den gamle Kris Kringle lever videre i film og sange. På hawaiiansk bliver han til Kanakaloka.