Hvem er julemandens nisser? Deres historie, deres fag og de mest berømte af dem

Hvem er julemandens nisser?

De er julemandens hjælpere. I traditionen laver de legetøjet i værkstedet på Nordpolen og passer hans rensdyr. Man fremstiller dem små, klædt i grønt eller rødt, med spidse ører og en spids hue. Beretningerne giver dem et langt liv: flere hundrede år, nogle gange tusinder.

Deres familie er gammel. Det engelske ord „elf“ kommer af oldnordisk *álfar*, væsner fra den germanske mytologi, der er langt ældre end julen. Det franske ord „lutin“ stammer derimod ifølge Trésor de la langue française fra latin *Neptunus* og betegnede i middelalderen en lille natlig dæmon, mere drilagtig end ond. I Skandinavien har julens hjælpere et andet navn: *nisse* i Danmark og Norge, *tomte* i Sverige. Disse gårdånder, som man stiller en skål grød frem til juleaften, har en historie, der fortælles i er julemanden en nisse.

Deres dragt skylder til gengæld fjernsynet meget. I 1964 klæder filmen „Rudolf med den røde tud“, produceret af Rankin/Bass, nisserne i farverige dragter og kegleformede hatte. Filmen „Elf“ kopierer dragten til punkt og prikke i 2003, med skuespillere filmet i tvungent perspektiv, så de ser mindre ud.

Ikke alle nisser er værkstedsarbejdere. I Island kommer tretten besøgende ned fra bjerget én efter én i de tretten dage før jul, og børnene stiller en sko i vindueskarmen for at få en godbid. Dem præsenterer vi i gavebringere fra hele verden.

Hvor længe har julemanden haft nisser?

Digtet fra 1823, „A Visit from St. Nicholas“, kalder selve julemanden „a right jolly old elf“, en rigtig glad gammel nisse, men giver ham ingen hjælpere. Arbejdsnisserne kommer en generation senere. Den ældste beretning, vi har fundet, står i julenummeret af Harper's Weekly fra 1857 under titlen „The Wonders of Santa Claus“. Lokalhistoriesiden Morristown Green, der bygger på samlingerne i North Jersey History & Genealogy Center, ser den som den første detaljerede beretning om Sankt Nikolaus' hverdag.

I teksten bor helgenen øverst på en bakke i et hus, hvor nisser laver „kager, dragéer og legetøj til at fylde strømperne“: vogne og dukker, fløjter, fugle og elefanter. Et skilt ved indgangen advarer: Ingen kommer ind her, hvis de bliver for længe i sengen. Og hvis børn kommer for at udspionere værkstedet, stopper nisserne brat og forsvinder „i en rimfrossen dis“. En pudsig detalje: I 1857 bor han endnu ikke på Nordpolen, og beretningen lader ham være født i Tyskland.

1. 1812Brødrene Grimm udgiver „Skomageren og nisserne“, to små mænd, der arbejder om natten lige før jul.
2. omkring 1855Louisa May Alcott skriver en samling, „Christmas Elves“, som aldrig udkom og i dag er tabt.
3. 1857Harper's Weekly beskriver nisser, der laver legetøj og slik i helgenens hus.
4. 1866Thomas Nast tegner julemandens værksted i „Santa Claus and His Works“.
5. 1873Juleforsiden af Godey's Lady's Book viser julemanden omgivet af legetøj og nisser.
6. 1902L. Frank Baum giver julemanden fire magiske medhjælpere.
7. 1932Walt Disney udsender kortfilmen „Santa's Workshop“.

Historien om Alcott og om forsiden fra 1873 gennemgås i er julemanden en nisse. Det, der tæller her, er datoen: Omkring 1860 er idéen om et hold af hjælpere slået fast i New York.

Hvad laver julemandens nisser?

Det første fag er værkstedet. Den 29. december 1866 offentliggør Thomas Nast et dobbeltopslag i Harper's Weekly, „Santa Claus and His Works“. Da hans tegninger samles i bogform i 1890, gengives billedteksterne: Her står „Work-shop“, værkstedet, men også „Santa Claus stable“, stalden, og „Account book, record of behaviour“, protokollen over opførsel. Det moderne værksteds tre afdelinger er der allerede: at lave, at passe dyrene og at føre regnskab.

Syv år senere viser forsiden af Godey's Lady's Book fra december 1873 værkstedet i fuld gang med billedteksten: „Here we have an idea of the preparations that are made to supply the young folks with toys at Christmas time.“ Nisserne er her specialiserede arbejdere. 1900-tallets film tilføjer flere stillinger, fra elektronisk legetøj til eskortepiloter.

Landsbyens store værksteder

• Fabrikken: gyngeheste, dukker, tog og spil efter den liste, der laves sammen med børnene. Vores legetøjsliste giver et indtryk.
• Stalden: at fodre rensdyrene, tjekke seletøjet og gøre kanen klar til natten den 24.
• Posten: at åbne, sortere og arkivere hvert eneste brev til julemanden.
• Protokollen: at notere årets gode gerninger med hjælp fra detektoren for snille børn.
• Indpakningen: papir, bånd og mærkesedler, den sidste station før afgang.

Du kan gå en tur rundt i værkstederne på landsbykortet og derefter hilse på holdet på siden om nisserne.

Hvad hedder julemandens hjælpere i Baums eventyr?

I 1902 udgiver L. Frank Baum, forfatteren til Troldmanden fra Oz, „The Life and Adventures of Santa Claus“, illustreret af Mary Cowles Clark. I eventyret er Claus et hittebarn, opfostret af nymfen Necile i Burzee-skoven. Til hans første legetøj giver hele det magiske folk en hånd: Rylerne skaffer ham farverne, knookerne vælger et blødt træ til ham, og feerne bringer ham save, stemmejern og andet værktøj.

Ved bogens slutning får julemanden fire faste medhjælpere, én fra hvert folk. Baum kalder dem ikke nisser, men de er tydeligvis forfædre til nutidens hold, allerede med en arbejdsdeling.

• Kilter, pixien, en gave fra Ak, verdens Skovmester. Baum kalder ham „tavs og hurtig“, og det er ham, der samler børnenes breve ind.
• Peter, en knook, sendt af knookernes fyrste, de vilde dyrs vogtere.
• Nuter, en ryl, sendt af rylernes fyrste, blomsternes vogtere.
• Wisk, en fe, sendt af feernes dronning. Det er hende, der foreslår at gå gennem væggene i huse uden skorsten.

Eventyret bevarer endda sporet af en legetøjsidé fra et magisk væsen: Det er Necile, der foreslår, at dukkerne skal sige „far“ og „mor“. De andre evner, Baum tillægger julemanden, er samlet i hvilke kræfter har julemanden.

Findes julemandens nisser i virkeligheden?

Nogle af dem får endda løn. I Frankrig åbner La Poste hvert efterår julemandssekretariatet i Libourne i Gironde igen. I 2025 gik julemanden og hans 60 nisser ifølge pressemeddelelsen af 18. november i gang igen den 19. november for at besvare de hundredtusindvis af breve, der var kommet fra hele verden. Børnene havde frist til den 20. december. Nisserne svarer også på engelsk.

I Canada er holdet langt større. I 2013 meddelte Canada Post, at der var 9.000 postnisser, frivillige ansatte og pensionister, der allerede havde givet over 226.000 timer til programmet. Siden 1982 havde de modtaget over 21,8 millioner breve, og de kan svare på over 30 sprog, punktskrift medregnet.

I USA har den lille by Santa Claus i Indiana haft sit eget posthus siden 1856. Frivillige, der kaldes „Santa's Elves“, svarer der hvert barn, der skriver, en tradition der går tilbage til mindst 1914. Hele historien om den post fortælles i historien om breve til julemanden.

Hvem er de mest berømte nisser?

Den mest indtagende er måske Hermey. I „Rudolf med den røde tud“, den stop motion-film der første gang blev sendt på NBC den 6. december 1964 som en del af General Electric Fantasy Hour, forlader denne nisse værkstedet, fordi han drømmer om at blive tandlæge. Manuskripterne skriver „Hermey“, selv om nogle bøger kalder ham „Herbie“.

I biografen hedder overnissen Bernard i „The Santa Clause“ fra 1994. Han spilles af David Krumholtz, der dengang var seksten år, fordi filmserien giver nisserollerne til børn og teenagere. I 2003 fortæller filmen „Elf“ historien om Buddy, et menneske, der vokser op blandt nisser. Hans vej fortælles i er julemanden en nisse.

Den nyeste bor i husene. Drillenissen, eller „Elf on the Shelf“ i USA, blev født i 2005: Det år udgav Carol Aebersold en bog solgt med en figur, hvor en nisse holder øje med børnene og aflægger rapport til julemanden. Futura bemærker, at en bedstefar i Québec samme år tegnede spor i sneen for at få sine børnebørn til at tro, at en nisse havde været forbi. Forældre finder regler og idéer i vores guide til drillenissen.