Hvor kommer julestrømpen fra? Fra Sankt Nikolaus' sko til strømpen ved kaminen

Hvorfor hænger man strømper op til jul?

Der findes intet dokument, der siger: „Den dag hængte nogen den første strømpe op.“ Det, vi har, er en legende, nemlig legenden om Sankt Nikolaus, biskop af Myra i 300-tallet. En ruineret far har ikke råd til medgift til sine tre døtre og er ved at overlade dem til en grusom skæbne. Nikolaus, der vil hjælpe ham uden at ydmyge ham, kommer forbi om natten og kaster en pung guld ind ad det åbne vindue.

Udgaverne er uenige om en detalje, der betyder meget for os. I den ene ruller guldet bare hen over gulvet. I en anden, gengivet af zoologen Desmond Morris i bogen Christmas Watching (1992), falder det ned i en strømpe, der hang til tørre ved ilden. Det er den variant, der slog igennem: en hemmelig gave, lagt om natten, i et stykke tøj ved ildstedet.

Nogle fortællere erstatter pungene med tre guldkugler. De tre kugler er blevet et af Sankt Nikolaus' kendetegn og også skiltet for pantelånere, som han er skytshelgen for. St. Nicholas Center, der dokumenterer skikkene omkring helgenen, bemærker, at de ofte bliver vist som appelsiner eller endda æbler. Vi vender tilbage til dem i bunden af strømpen.

Hele historien om biskoppen, hans kirkemøde i Nikæa i 325 og hans relikvier, der blev ført til Bari i 1087, kan du læse i Hvem var Sankt Nikolaus?. Her følger vi kun genstanden: skoen og siden strømpen.

Før strømpen kom skoen: træsko i Lorraine og hollandske sko

I århundreder hængte man ikke noget op i Europa: Man stillede sine sko frem. Det skete aftenen før den 6. december, Sankt Nikolaus' dag, og ikke til jul. Fondation Napoléon beskriver i en artikel om Sankt Nikolaus' honningkager og chokolade scenen, som man oplevede den i 1800-tallet: Om aftenen stillede børnene deres træsko ved foden af kaminen, og helgenen kom forbi med et æsel læsset med godter.

Indholdet afhang af hjemmet. Samme artikel nævner legetøj i de velhavende familiers sko og valnødder, hasselnødder eller honningkager i de andres galocher. Den nævner også en belgisk rekrut, indkvarteret i Paris, der natten til Sankt Nikolaus i 1809 fik en kurv med lækkerier sendt af sin familie. I Lorraine, hvor Sankt Nikolaus er skytshelgen, er festen den 6. december aldrig forsvundet.

I Nederlandene er princippet det samme, med en hest i stedet for æslet. Ifølge St. Nicholas Center stiller børnene deres sko ved et vindue, en dør eller radiatoren med en tegning, en ønskeseddel og en gulerod eller hø til Sinterklaas' ganger. Nogle gange en underkop med vand. Om morgenen finder de chokolademønter, et chokoladebogstav med deres forbogstav, pepernoten og små gaver.

Indtil 1940'erne fandt hollandske børn deres gaver i skoene om morgenen den 6. december. I dag holdes hovedfesten om aftenen den 5. omkring familiens bord. Skoen bliver til gengæld stående foran døren flere aftener i træk i november og først i december.

Frankrig har bevaret skoen helt ind i sine sange. I „Petit Papa Noël“, skrevet af Raymond Vincy til musik af Henri Martinet og sunget af Tino Rossi i 1946, beder barnet julemanden om ikke at glemme hans lille sko. Pladen har rekorden som den bedst sælgende single i Frankrig.

Hvordan kom strømpen til New York?

Overgangen fra sko til ophængt strømpe kan læses i tekster fra New York i begyndelsen af 1800-tallet. I 1809 udgiver Washington Irving sin History of New York, en satirisk krønike om den hollandske koloni. I første udgave skriver han, at Sankt Nikolaus' dag under guvernør Peter Stuyvesant aldrig gik uden gaver og uden at „hænge strømpen op i skorstenen“. I de reviderede udgaver, der følger, bliver skikken en „from ceremoni“ hos de første kolonister, og strømpen bliver altid fundet „mirakuløst fyldt“ om morgenen.

Irving skriver som humorist, og intet beviser, at kolonisterne i 1600-tallet virkelig gjorde sådan. Men teksten fastlagde billedet. Et år senere, den 6. december 1810, bestiller John Pintard hos gravøren Alexander Anderson et stik til New-York Historical Societys første Sankt Nikolaus-middag. St. Nicholas Center beskriver det som det første amerikanske billede af helgenen: Man ser godter til børn i strømper, der hænger ved kaminen.

1. 1809Washington Irving nævner strømpen, der hænges op i skorstenen til Sankt Nikolaus.
2. 1810Alexander Andersons stik viser strømper fyldt med godter, der hænger ved ildstedet.
3. 1821Hæftet The Children’s Friend lader Santeclaus komme forbi børnenes senge og strømper „hver juleaften“.
4. 1823Digtet „A Visit from St. Nicholas“ begynder med strømper, der er hængt op ved kaminen „med omhu“.

Hæftet fra 1821, udgivet i New York af William B. Gilley, tæller dobbelt. For det første finder besøget ikke længere sted den 6. december, men juleaften. For det andet har den besøgende set „senge og strømper“ i husene, hvilket viser, at læseren allerede forventer genstanden. Til ulydige børn har samme hæfte et langt, sort birkeris, der lægges i stedet for legetøjet.

To år senere, den 23. december 1823, udgiver Troy Sentinel usigneret det digt, der i 1837 bliver tilskrevet Clement Clarke Moore, og som han selv gør krav på i sine Poems i 1844. Tredje verslinje indfører strømpen for alvor: „The stockings were hung by the chimney with care“. Længere fremme går den besøgende i gang uden et ord og fylder alle strømperne, før han stiger op gennem skorstenen igen. Om den sidste handling kan du læse Hvorfor kommer julemanden ned gennem skorstenen?.

Hvor længe har man hængt strømper op i England og andre steder?

I Storbritannien hedder den traditionelle figur Father Christmas. Længe stod han mere for festen og gildet end for gaverne. Library of Congress placerer i en artikel på bloggen Folklife Today, skrevet af Stephen Winick i 2018, den amerikanske mytologis ankomst i 1860'erne, med kanen og de flyvende rensdyr.

De to figurer smelter sammen i 1870'erne. Samme artikel citerer Oxford Dictionary of English Folklore: I 1883 skriver en fransk gæst i England, som noget alle ved, at Father Christmas kommer ned gennem skorstenene og lægger legetøj og slik i strømperne.

Italien har sin egen strømpe, som intet har med jul at gøre. Befana, en gammel kone på en kost, kommer forbi natten mellem den 5. og 6. januar, aftenen før helligtrekonger, og fylder de artige børns strømper med godter. De andre får kul. Vi præsenterer hende sammen med de andre gavebringere i Hvem kommer med julegaverne rundt om i verden?.

Hvad kommer man i en julestrømpe?

I den engelsktalende verden har man et ord for det: stocking stuffers, eller stocking fillers i Storbritannien. Det betegner de små gaver, der kan være i en strømpe, i modsætning til pakkerne under juletræet. I nogle familier åbnes strømpen først, når man vågner, før de voksne står op. I andre er den det vigtigste i børnenes jul.

Hvorfor en appelsin i bunden af strømpen?

Appelsinen peger direkte tilbage på legenden. St. Nicholas Center forklarer, at det guld, Nikolaus gav, ofte bliver vist som gyldne kugler, der selv er symboliseret ved appelsiner eller æbler. En appelsin helt nede i bunden af strømpen minder altså om helgenens gave.

Og kullet?

Truslen om kul hører til samme familie som birkeriset i hæftet fra 1821. Ifølge vestlig tradition får et barn, der har opført sig dårligt i årets løb, kun en klump kul. I Nederlandene talte man i gamle dage om en kartoffel eller en lille pose salt. Den italienske Befana lægger kul til de børn, der ikke har været artige.

• En appelsin eller en klementin, til minde om Sankt Nikolaus' guld.
• Valnødder og hasselnødder, som i 1800-tallets galocher.
• Chokolademønter, der kommer fra de hollandske sko.
• Et chokoladebogstav med barnets forbogstav.
• Et lille stykke legetøj, en blyant, en lommebog.
• En seddel skrevet med julemandens egen hånd.

Det sidste punkt er en specialitet her i huset. De børn, der har skrevet til julemanden, ved, at et svar lige så godt kan gemme sig i bunden af en strømpe som i en postkasse.

Hvor hænger man sin strømpe op, når man ikke har en kamin?

I begyndelsen tog børnene bare en af deres hverdagsstrømper. Siden kom strømper lavet specielt til festen, større og pyntede. I dag syr mange familier dem selv og broderer hver enkelts navn på, så julemanden ikke tager fejl af modtageren.

Kaminen er ikke længere et krav. Man ser strømper hængt op på sengegavlen, på et dørhåndtag, på en lav gren af juletræet eller på et trappegelænder. Traditionen siger kun, at de skal være tomme, synlige og klar, før børnene falder i søvn. Hæftet fra 1821 talte allerede lige så meget om sengene som om strømperne.

I Frankrig har de, der foretrækker skoen, hele historien på deres side: Den er flere hundrede år ældre end strømpen. Intet forhindrer en i at gøre begge dele, en sko til Sankt Nikolaus den 6. december og en strømpe til den 24. For at få tiden til at gå mellem de to datoer åbner vores julekalender en låge om dagen.