Hvordan begyndte julen? Fra den romerske kalender fra 336 til det alsaciske juletræ

Hvornår fejrede man jul første gang?

De første kristne fejrede ikke Jesu fødsel. Deres store fest var påsken. Evangelierne angiver ingen fødselsdato, og i næsten tre hundrede år ser ingen ud til at have fejret Kristi fødselsdag på en fast dag.

Det første daterede vidnesbyrd findes i Kronografen fra 354, en illustreret samling, hvis kalligraf, Furius Dionysius Filocalus, har signeret tilegnelsen. En af dens dele opregner mindedagene for martyrerne. Allerførste linje angiver Kristi fødsel den 25. december. Liturgihistorikere er i almindelighed enige om at datere denne del til år 336 i Rom.

Samme samling rummer en hedensk borgerlig kalender. Ved den 25. december står der „N·INVICTI·CM·XXX“: den Ubesejredes fødsel, med lege og tredive vognkapløb. Det er den ældste litterære omtale af festen for den ubesejrede sol. De to fester står altså side om side i samme håndskrift.

Hvorfor falder julen den 25. december?

Før den 25. december var andre datoer i omløb. Omkring år 200 fortæller Klemens af Alexandria, at nogle sætter fødslen til den 25. i den egyptiske måned pachon, altså den 20. maj, og andre til den 24. eller 25. pharmouthi, altså den 20. eller 21. april. Han nævner ikke den 25. december. Historikeren Andrew McGowan minder om denne tøven i en artikel for Biblical Archaeology Society.

En gammel forklaring går gennem regning. Omkring samme tid angiver Tertullian, at den 14. nisan, den traditionelle dag for korsfæstelsen, svarede til den 25. marts i den romerske solkalender. Nu var der en tro på, at Jesus var blevet undfanget og var død på samme dag i året. Den 25. marts blev festen for Marias bebudelse; ni måneder senere når man til den 25. december.

I Østen valgte man først den 6. januar. I 300-tallet findes de to side om side: den 25. december i Vesten, den 6. januar i Østen. Den 6. januar blev siden helligtrekonger, der mindes de vise mænds ankomst til Betlehem. Den armenske kirke fejrer stadig jul den 6. januar.

Ingen af forklaringerne er bevist af en tekst, der siger: „Vi valgte den 25. december, fordi.“ Historikerne vejer spor. Derfor lever to teorier stadig side om side, regneteorien og teorien om lån fra de hedenske fester.

Er julen en hedensk fest? Saturnalierne og den ubesejrede sol

Saturnalierne begyndte den 17. december i den romerske kalender. Festen blev længere og varede til sidst syv dage, til den 23. december. Man udvekslede gaver på sigillariernes dag, den 19. december: lys, små figurer i voks eller brændt ler, gaver for sjov. Slaverne blev inviteret med til gildet, alle bar pileus, de frigivnes filthue, og man hilste hinanden med et „Io Saturnalia“.

Den anden fest ligger endnu tættere på. I 274 indstiftede kejser Aurelian en kult for den ubesejrede sol, Sol Invictus, hvis fødsel blev fejret den 25. december. Kronografen fra 354 noterer den, som vi har set. Tanken om, at de kristne lagde julen på den dato for at erstatte festen, er forførende.

Andrew McGowan påpeger svaghederne: Ingen kristen forfatter fra de første århundreder taler om et sådant lån, og datoen 25. december dukker op, før kirken åbent begynder at overtage hedenske skikke. Om saturnalierne taler de fleste eksperter om indflydelse snarere end oprindelse. Gaverne den 19. december ligner vores, og „festens konge“, der blev valgt under saturnalierne, minder om middelalderjulens uordenens herre.

Hvordan så julen ud i middelalderen?

I middelalderen bliver julen en politisk dato. Karl den Store bliver kronet til kejser juledag år 800. Vilhelm Erobreren lader sig krone til konge af England juledag 1066. At vælge den dag var at stille sin regeringstid i Kristi fødsels tegn.

Festen strækker sig. Omkring 1100-tallet fordeler festlighederne sig over de tolv dage fra den 25. december til den 5. januar. Udskejelserne hører med: hasardspil, drukkenskab, ombyttede roller, nogle gange med en „uordenens herre“, der skulle præsidere over kaos. Det er den del af festen, puritanerne senere angriber.

Krybben opstår også i den tid. Julen 1223 iscenesætter Frans af Assisi Kristi fødsel med levende mennesker i en grotte nær Greccio i det centrale Italien. Den hellige Bonaventura fortæller om det omkring 1260 i sin Frans' levned. Æslet og oksen, som ikke står i noget evangelium, kommer fra en langt ældre tradition: Origenes af Alexandria er den første kristne forfatter, der placerer dem i stalden.

I Provence bliver krybben senere befolket af håndmalede santons. De franske skikke i juletiden, fra krybben til de tretten desserter, præsenteres på vores side om juletraditioner.

Er det sandt, at julen blev forbudt?

Ja, mindst to gange, og af kristne. Puritanerne var mistænksomme over for en fest, der var forbundet med de tolv dages udskejelser. I 1647 forbød det puritanske styre julen i England. Der brød optøjer ud til fordel for festen, og gudstjenester blev ved med at blive holdt halvt i skjul, så længe forbuddet varede.

På den anden side af Atlanten gjorde kolonien Massachusetts Bay det samme. Den 11. maj 1659 vedtog dens forsamling en lov, der straffede enhver med en bøde på fem shilling, som holdt „en dag som jul“, hvad enten det var ved at holde fri, ved at feste eller på anden måde. Loven blev ophævet i 1681 under pres fra London. Endnu i 1687 kaldte præsten Increase Mather julen en „verdslig og overtroisk“ skik.

1. 1647Det puritanske parlament forbyder julen i England.
2. 1659Massachusetts giver en bøde på fem shilling til den, der fejrer jul.
3. 1681Loven i Massachusetts bliver ophævet.
4. 1856Massachusetts gør juledag til en lovbestemt helligdag.
5. 1870Den 28. juni bliver juledag en føderal helligdag i USA.

Ophævelsen ændrer ikke vanerne med det samme. I Boston bliver mange ved med at gå på arbejde og i skole den 25. december. Først i 1856 gør Massachusetts juledag til helligdag, og først den 28. juni 1870 bliver den det i hele USA. I mellemtiden havde et digt fra 1823 i New York allerede placeret julemanden i natten til den 25., som vi fortæller i Den sande historie om julemanden.

Hvor kommer juletræet fra?

Juletræet har flere forfædre. I middelalderen brugte de „mysteriespil“, der blev opført foran kirkerne den 24. december, Adam og Evas festdag, et paradistræ pyntet med æbler, den forbudne frugt, og hvide oblater. I Livland rejste Sortehovedernes broderskab træer i sine huse i Reval, nutidens Tallinn, og i Riga i 1441, 1442, 1510 og 1514 og dansede derefter omkring dem på rådhuspladsen.

Alsace leverer de ældste spor af et juletræ, som vi forstår det. Ifølge Paris by findes det første skriftlige spor af grantræet som „juletræ“ i en regnskabsbog fra Sélestat i 1521. Posteringen gælder skovfogederne, der skulle holde øje med grantræerne i bysamfundets skov før festen. I Turckheim er en udskåret slutsten på et privat hus, dateret 1576, den ældste daterede afbildning af et juletræ.

I 1605 beskriver en kilde fra Strasbourg de grantræer, indbyggerne stiller op hjemme til jul. Man hænger roser klippet af farvet papir, æbler, flade vafler, forgyldt slik og sukkerfigurer på dem. Æblerne forbliver længe den vigtigste pynt. Ifølge Paris by var det en tørke i Vogeserne i 1858, der fik en glaspuster fra Goetzenbruck i Moselle til at lave røde glaskugler i stedet.

Det franske hof opdager træet senere. Marie Leszczyńska, Ludvig 15.s hustru, lader et stille op i Versailles i 1738. Hertuginden af Orléans, Helene af Mecklenburg-Schwerin, der var af tysk oprindelse, skal have indført det ved Louis-Philippes hof i 1837.

Hvordan blev julen den familiefest, vi kender?

Den jul, der handler om børnene, hjemmet og gaverne, tager form i 1800-tallet, især i England og USA. Dronning Charlotte, gift med Georg 3. og født i Tyskland, rejser et træ til en børnefest allerede i 1800. Men det er parret dronning Victoria og prins Albert, der gør det til en mode.

I 1848 beskriver The Illustrated London News grantræerne på Windsor Castle i detaljer og bringer et stik af kongefamilien samlet om træet. Julen 1850 genbruger det amerikanske blad Godey's Lady's Book samme stik, men visker dronningens diadem og Alberts overskæg ud: Kongefamilien bliver en almindelig amerikansk familie, samlet om sit juletræ.

I mellemtiden, den 19. december 1843, udgiver Charles Dickens Et juleeventyr. Første oplag, 6.000 eksemplarer, er udsolgt før jul; et andet på 2.000 følger straks. Dickens, der selv havde betalt trykkeomkostningerne, tjener næsten intet på det. Bogen er med til at puste nyt liv i julens „ånd“ og festligheder.

Nu manglede kun nattens gæst. Han var ved at blive født i New York, mellem hæftet fra 1821 og Thomas Nasts tryk. Vil du kende hans breve, hans rensdyr og hans tur i dag, kan du skrive til julemanden eller følge hans rute om aftenen den 24. med Santa Tracker.