Jul i Storbritannien: Father Christmas, crackers, kongens tale og Boxing Day

Father Christmas eller Santa: hvem besøger de britiske børn?

Britiske børn siger både Father Christmas og Santa i flæng. Den første er en gammel engelsk figur, mere et billede på festen end en gavebringer, som Ben Jonson allerede lod tale på scenen i 1616. Den anden kom fra Amerika med kanen og rensdyrene i 1860'erne, og de to smeltede sammen i 1870'erne. Skiftet fra den grønne kappe til den røde dragt fortælles i vores artikel om julemandens dragt.

I lang tid blev brevet ikke sendt med posten, men op gennem skorstenen. Man holdt det over flammerne, og trækket tog det med opad mod Nordpolen. En bibliotekar ved Oxford Universitet fortæller, at hun gjorde det hvert år som barn. Nogle breve nåede aldrig himlen: i 1996 fandt håndværkere et, der sad fast i skorstenen fra et soveværelse, dateret den 8. december 1911. En lille Mabel bad heri om en historiebog, et postkortalbum, en æske chokolade og en rangle til sin lillesøster.

Mellem de to verdenskrige lagde J. R. R. Tolkiens børn i Oxford deres breve ved pejsen. I tyve år fik de illustrerede svar underskrevet Father Christmas og sendt fra Nordpolen, senere udgivet under titlen *The Father Christmas Letters*. I dag skriver børnene snarere til en velindarbejdet postadresse: Santa's Grotto, Reindeerland, XM4 5HQ. Du kan også skrive til ham fra vores brevside.

Den 24. om aftenen stiller man en lille forfriskning frem til ham. Ifølge en måling offentliggjort i december 2025 af HelloFresh vælger 53 % af de husstande, der stiller noget frem, en mince pie, omkring 1,68 millioner husstande sætter et glas spiritus ved siden af, oftest sherry, og 36 % lægger en gulerod til Rudolph. Varianterne fra andre lande er samlet i vores artikel om, hvad man stiller frem til julemanden.

Hvem opfandt julecrackers?

En cracker er et rør af skinnende papir, lukket i begge ender som et bolsje. To bordgæster trækker i hver sin side, røret revner med et lille knald, og den, der beholder den største halvdel, får indholdet: en papirkrone, en vittighed og en lille ting. Man trækker den i begyndelsen af julemiddagen, og kronen bliver siddende på hovedet til buddingen.

Den formodede opfinder er Tom Smith (1823-1869), konditor og sukkervarefabrikant, som i 1840'erne åbner en butik på Goswell Road i Clerkenwell. Ifølge Victoria and Albert Museum opdager han i Paris bolsjet, der er pakket ind i papir drejet i begge ender, og lægger en lille kærlighedsbesked i for at sælge sine søde sager uden for sæsonen. Idéen med knaldet skulle han have fået fra en brændeknude, der knitrede i pejsen. Oxford-ordbogen noterer brugen af at trække crackers allerede i 1847, den dato traditionen holder fast i som opfindelsen.

Mekanismen udvikles i 1860'erne: to papirstrimler, den ene smurt med sølvfulminat, den anden ru, som eksploderer ved gnidningen. Toms søn Walter tilføjer de fantasifulde papirhatte og henter små gaver i Europa, Amerika og Japan. Virksomheden, der holder til på Finsbury Square i City, beskæftiger omkring 2.000 mennesker i 1890'erne, mange af dem kvinder, som limer og folder alt i hånden.

Crackers har fulgt alle moder: jazz, Tutankhamon, biler, Charlie Chaplin, radio. Mærket laver stadig luksuscrackers til kongehuset, hvis udsmykning og indhold holdes hemmelige. Den største cracker, der nogensinde er bygget, målte 63,1 meter: den blev trukket den 20. december 2001 på en skole i Chesham i Buckinghamshire.

Hvorfor lytter briterne til kongen den 25. december kl. 15?

Monarkens juletale opstod som en idé hos BBC. Dens direktør, John Reith, foreslår den første gang i 1922; kong George V siger nej. Ti år senere siger han ja. Juledag 1932 taler han i radioen fra et lille kontor på Sandringham, hans residens i Norfolk, for at indvie imperiets radiotjeneste, forløberen for BBC World Service. Teksten tilskrives Rudyard Kipling. Talen varer to et halvt minut og når omkring 20 millioner lyttere.

Aftalen blev ikke fast med det samme: der var ingen tale i 1936 og heller ikke i 1938. Det er krigen, der gør den fast, med George VI's tale i 1939. Elizabeth II holder sin første tale i 1952, også fra Sandringham, ti måneder efter sin fars død. I 1957 sendes den for første gang i fjernsynet, direkte. Fra 1960 bliver den optaget på forhånd, så den kan sendes til Commonwealth-landene.

Siden krigen har kun ét år været uden tale: 1969, hvor talen måtte vige for en genudsendelse af dokumentarfilmen *Royal Family*. I 2003 optages den for første gang helt udendørs, på Combermere-kasernen i Windsor. Kong Charles III optager sin første tale i december 2022, tre måneder efter sin mors død, i St George's Chapel i Windsor. Den bliver den mest sete kongelige juletale, der nogensinde er målt. Talen sendes hvert år kl. 15 London-tid, mellem hovedret og dessert i mange familier.

Hvem bragte juletræet og julekortet til England?

Man tilskriver ofte juletræet prins Albert, dronning Victorias tyske gemal. Han gjorde mest reklame for det. Ifølge English Heritage er det første kendte juletræ i England dronning Charlottes, George III's tyske hustru, rejst på Queen's Lodge i Windsor i december 1800. Albert får flere rødgraner sendt fra Coburg i december 1840. Men det er et stik, der ændrer alt: i 1848 viser *Illustrated London News* kongefamilien omkring et træ fyldt med pynt. I 1853 kommer de første reklamer for juletræspynt, og omkring 1860 er træet meget udbredt i middelklassen.

Julekortet blev født i samme årti, i London. I 1843 beder Henry Cole, senere den første direktør for Victoria and Albert Museum, sin ven maleren John Callcott Horsley om at tegne et kort. Hans dagbog noterer, at han får tegningen den 17. december. Der trykkes tusind eksemplarer, solgt for en shilling stykket, en høj pris for tiden, og projektet regnes for en kommerciel fiasko. Et af disse første eksemplarer blev solgt på auktion for 22.000 pund i 2013.

Landets mest berømte juletræ kommer fra Norge. Siden 1947 har Norge hvert år givet londonerne en rødgran som tak for Storbritanniens støtte under Anden Verdenskrig. Træet, der er 50 til 60 år gammelt og over 20 meter højt, udvælges i skovene omkring Oslo, hvor skovfolkene kalder det „skovens dronning“. Det krydser Nordsøen med skib, rejses på Trafalgar Square med lodrette lyskæder på norsk vis, og kor synger ved dets fod hele december. Det tages ned lige før helligtrekongersaften og bliver så til flis.

Mince pies og Christmas pudding: hvad spiser briterne til jul?

En mince pie er en lille lukket tærte fyldt med *mincemeat*: rosiner, kandiseret skal, æbler, krydderier og fedt. Ordet betyder „hakket kød“, og det var, hvad den indeholdt. En kogebog fra 1390, *The Forme of Cury*, giver en opskrift på „tartes of flesshe“ med hakket svinekød, figner, rosiner og krydderier. I 1615 udgiver Gervase Markham „minc't pies“ med fårekød og nyrefedt, bagt i en tyk skorpe kaldet *coffyn*. Kødet forsvandt lidt efter lidt, krydderierne blev.

En sejlivet legende vil have det til, at Oliver Cromwell forbød mince pies. I virkeligheden afskaffer forordningen fra 1647 de religiøse højtider, julen medregnet, men forbyder ikke nogen fødevare; madhistorikeren Sam Bilton taler om en myte. En anden tradition råder til at spise én hver af julens tolv dage, hvor hver tærte lover en måned med lykke i det kommende år. Briterne spiste omkring 175 millioner af dem i 2025.

Christmas pudding nedstammer fra *plum pottage*, en grød af kød og tørret frugt, der blev sød i 1700-tallet. Den kogte kage af mel, tørret frugt, fedt, sukker og krydderier, kronet med kristtorn, dukker tydeligt op i 1830'erne. Charles Dickens lader den flambere med cognac i *A Christmas Carol* i 1843, og Eliza Acton er den første, der i 1845 kalder den „Christmas pudding“ i en kogebog. At den skulle indeholde tretten ingredienser, for Kristus og hans tolv apostle, er en legende, som intet bekræfter.

Den laves uger i forvejen, på *Stir-up Sunday*, femte søndag før jul. Navnet kommer fra dagens bøn i den anglikanske bønnebog, der begynder med „Stir up“, „væk“; victoriatiden gjorde den til dagen, hvor hele familien rører i dejen. Man puttede en lille sølvmønt i, en threepence eller en sixpence, som lovede rigdom til den, der fandt den. Vil du lave en udgave sammen med børn, så se vores opskrifter.

Hvorfor hedder den 26. december Boxing Day?

Boxing Day har intet med boksning at gøre. Navnet kommer fra *Christmas box*, en æske eller en julegave, der er belagt allerede i 1600-tallet: på første hverdag efter jul gik handlende og ansatte rundt til deres kunder for at få drikkepenge som tak for året. Samuel Pepys skriver om det i sin dagbog den 19. december 1663. I de store huse fik tjenestefolkene, som havde serveret den 25., dagen efter en æske med gaver eller rester og en dag til at besøge deres familie.

En anden forklaring peger på fattigbøssen, kirkernes indsamlingsbøsse, der nogle gange blev åbnet og uddelt den 26., Sankt Stefans dag. I Irland siger man i øvrigt hellere St Stephen's Day. Bank Holidays Act fra 1871 gør den 26. december til helligdag i Storbritannien, undtagen i Skotland. I dag er det en fodbolddag, med et fuldt kampprogram, hvor man traditionelt spiller mod naboholdene for at begrænse rejserne, og en udsalgsdag: i 2009 gik op til 12 millioner briter i butikkerne den dag.

Og Skotland?

Skotland holdt længe julen på afstand. I 1640 gør det skotske parlament det ulovligt at fejre Yule. Forbuddet ophæves i 1712, men den presbyterianske kirke fortsætter med at misbillige festen, og julen bliver først helligdag dér i 1958. Skotterne flyttede derfor deres festligheder til nytårsaften og de to følgende dage, hvilket forklarer betydningen af Hogmanay, deres nytår.

1. 1640Det skotske parlament forbyder at fejre Yule.
2. 1843Henry Cole får trykt det første julekort.
3. 1847Første kendte omtale af crackers, der trækkes ved bordet.
4. 1848Illustrated London News bringer kongefamiliens juletræ.
5. 1871Boxing Day bliver helligdag.
6. 1932George V holder den første kongelige juletale.
7. 1947Det første juletræ fra Norge på Trafalgar Square.
8. 1958Julen bliver helligdag i Skotland.