Hvorfor går julemanden i en rød dragt? Historien om et klædningsstykke, der skiftede farve

Var Sankt Nikolaus allerede klædt i rødt?

Julemandens fjerne forbillede er Nikolaus, biskop i Myra i Lykien i 300-tallet, hvis liv vi fortæller i julemandens historie. Ikonmalerne fremstillede ham i over tusind år efter en fast type: en gammel mand med skaldet isse og rundt skæg, klædt i en biskops ornat.

Et ikon malet på Kreta i begyndelsen af 1500-tallet, som opbevares på Icon Museum and Study Center i Clinton (Massachusetts), viser ham således i en rosa messehagel med et hvidt omophorion besat med store sorte kors, det skærf, som østkirkens biskopper bærer. Den græske indskrift, der nævner hans navn, er skrevet med rødt, ligesom rammen. Det røde er der, men det omgiver helgenen mere, end det klæder ham.

Children's Museum i Indianapolis minder om, at traditionen tillægger helgenen en rød og hvid kjortel, men bemærker samtidig, at nogle historikere mener, han bar andre farver. Den mest forsigtige udgave kan siges i én sætning: Den liturgiske dragt har varieret med tider og kirker, og bispens røde er kun et af de spor, der fører til den moderne dragt.

I Lorraine, hvor Sankt Nikolaus er skytshelgen, viser paraden i Nancy ham hver begyndelse af december „strålende i sin fineste dragt“ med sit „sølvskæg“, bemærker den officielle franske turistside. Han går der altid som biskop, aldrig som julemand.

Hvorfor var den engelske Father Christmas grøn?

I England fandtes en anden skikkelse længe før den amerikanske Santa Claus: Father Christmas, mere festens personifikation end gavebringer. Stephen Winick, folklorist ved Library of Congress, har fulgt hans garderobe gennem tre århundreder. I 1616, i et skuespil af Ben Jonson, bærer „Old Christmas“ pludderbukser, lange strømper, en tætsiddende vams og en høj hat pyntet med en broche.

I den victorianske tid slår ingen farve igennem. Father Christmas optræder i grønt, guld, brunt, violet eller blåt, hvor grønt måske er det hyppigste, ofte med en hætte kranset af kristtorn eller taks. York Museums Trust har et julekort dateret mellem 1870 og 1895, hvor han bærer en grøn filtfrakke, en juletræspynt af metal (1870-1910), hvor hans kjortel er gul, og et kort fra 1890'erne, hvor han går helt i hvidt gennem en snestorm med en brændeknude på skulderen.

1. 1616Ben Jonson klæder „Old Christmas“ i gammeldags tøj: vams, pludderbukser og hat med broche.
2. 1658Et skrift af Josiah King viser ham i kjortel og hue kantet med pels.
3. 1836Robert Seymour tegner ham pukkelrygget, med langt skæg, lang kjortel og en krans af kristtorn.
4. 1864I Susan Warners roman Carl Krinken bærer han en lang brun kjortel med hvide pletter.
5. 1870-1895Et julekort, der opbevares i York, viser ham i en grøn filtfrakke.
6. 1920I sine breve fra Father Christmas til sine børn tegner Tolkien ham i en rød frakke kantet med hvid pels.

Vendepunktet kommer med den amerikanske Santa Claus. Ifølge Library of Congress når myten om kanen og rensdyrene Storbritannien i 1860'erne, de to skikkelser begynder at smelte sammen i 1870'erne, og Father Christmas overtager så den røde dragt med hvid pelskant fra Amerika.

Hvordan var julemanden klædt i digtet fra 1823?

Den 23. december 1823 bringer Sentinel, en avis i Troy i staten New York, uden forfatternavn „A Visit from St. Nicholas“, som Clement Clarke Moore senere optager i sin samling Poems i 1844. Teksten siger ikke et ord om farven. Den taler om pels og om sod.

Skikkelsen i digtet er en „right jolly old elf“, en glad gammel nisse, lille nok til en miniaturekane. Hans tøj er tilsmudset af asken fra skorstenen: intet ved det minder om en gallauniform. Forfatteren Derek McCormack bemærker i tekstiltidsskriftet Selvedge, at digtet aldrig siger, hvilken slags pels det drejer sig om.

De første illustratorer improviserer. Et maleri fra 1837, som McCormack beskriver, viser en lille og ret uhyggelig Santa i pelskappe, brune bukser og en marineblåstribet jakke. Mental Floss minder også om indflydelsen fra Pelznickel, en gavebringer fra de tysktalende egne, hvis navn i sig selv peger på pels (Pelz), og som var dækket af den. 1830'ernes Amerika forestiller sig altså en skovmand snarere end en herre i rødt fløjl.

Var det Thomas Nast, der gjorde julemanden rød?

Tegneren Thomas Nast offentliggør sin første Santa Claus i Harper's Weekly den 3. januar 1863, midt under borgerkrigen. Han klæder ham i en stjernebesat frakke og stribede bukser i Unionens farver og lader ham dele gaver ud til soldaterne i en nordstatslejr. Fra 1863 til 1886 leverer han 33 julebilleder til bladet, ifølge American Battlefield Trust.

Billederne kommer fra trykpressen i sort-hvid. Efter krigen klæder Nast sin skikkelse i tætsiddende pelsdragter, brune, sorte eller grønne, med kvasthue og kvister af kristtorn. I 1866 placerer han ham for første gang i et ispalads på Nordpolen, emnet for vores artikel om julemandens hjem. Hans mest berømte portræt, „Merry Old Santa Claus“, udkommer på en helside den 1. januar 1881.

Når det gælder farven, er kilderne uenige. The Coca-Cola Company skriver, at Nast tegnede julemanden i tredive år og lod hans frakke gå fra beige til rød. American Battlefield Trust mener tværtimod, at Nast intet har med den røde dragt at gøre, og tilskriver dens udbredelse kortene fra Boston-trykkeren Louis Prang i 1870'erne. Mental Floss påpeger, at en samling fra 1890, Thomas Nast's Christmas Drawings for the Human Race, indeholder en skægget mand klædt i rødt med en pibe og legetøj i hånden.

Hvornår blev det røde for alvor fast?

Det synlige vendepunkt kommer i begyndelsen af 1900-tallet. Puck, det første succesrige amerikanske satireblad, viser på en forside fra 1901 en Santa, der rækker legetøj til børn, som er mere interesserede i Montaigne og Tolstoj, og i 1902 en Santa, der klatrer ind ad vinduet hos to victorianske damer. Begge gange bærer han en rød dragt og en rød hue kantet med hvidt.

York Museums Trust vurderer, at julemanden i 1920'erne allerede først og fremmest forbindes med rødt. Tolkien maler ham sådan i sit allerførste brev til sine børn i 1920. Historikeren Karal Ann Marling, som Selvedge citerer, ser den røde dragt som en slags „meget dekoreret forretningsmandsdragt“, den man bærer som chef for en legetøjsfabrik.

Så kommer reklamen. Illustratoren Haddon Sundbloms Santa debuterer i 1931 i Coca-Colas annoncer i Saturday Evening Post. Sundblom bruger en ven som model, Lou Prentiss, en pensioneret sælger, og maler skikkelsen for mærket frem til 1964. The Coca-Cola Company erkender selv, at julemanden bar en rød frakke før Sundblom. Detaljerne i den sejlivede myte fortælles i Opfandt Coca-Cola julemanden?.

Det, Sundblom bidrager med, er gentagelsen. Fra 1931 til 1964 vender den samme runde mand med røde kinder og rød og hvid frakke tilbage hver vinter i mærkets annoncer. Selvedge bemærker, at denne internationale kampagne fastlagde en standardmodel, hvor stormagasinerne indtil da havde klædt deres julemænd i de dragter, de nu havde på lager.

Hvad er julemandens dragt lavet af?

Materialet har ændret sig lige så meget som farven. I begyndelsen er det pels: den i digtet fra 1823, Pelznickels og den i Nasts tegnede dragter, og Mental Floss nævner endda dragter, der ligner hjorteskind. Den moderne dragts stamfar er en vinterfrakke, ikke et festtøj.

I Canada i slutningen af 1800-tallet improviserede de mænd, der spillede julemand uden at eje en skarlagenrød dragt, fortæller Derek McCormack: kapper, rødt filt eller musselin bundet om livet, støvler skåret af sort voksdug viklet om skinnebenene og nogle gange bare en rød morgenkåbe. I 1894 skrev en dreng fra Blackfoot-folket til Calgary Herald, at julemanden havde „en kjole som en gammel kone“.

• Frakken: kantet med hvidt siden Pucks forsider i 1901 og 1902, med sort bælte på de tegninger af engelske mummers fra 1930'erne, som Library of Congress har fundet.
• Huen: en hætte hos Tolkien i 1920, en hue på hans senere tegninger.
• Støvlerne: arvet fra Nast, der nogle gange også giver sin skikkelse blanke pilgrimssko på.
• Prisen: Ifølge Mental Floss ejer professionelle amerikanske julemænd flere dragter, der hver koster mellem 500 og 5.000 dollars.

Hvordan fik julemanden sit hvide skæg?

Skægget er ældre end det røde. På ikonerne er Sankt Nikolaus allerede en gammel mand med rundt skæg, som på det kretiske ikon fra 1500-tallet, der er nævnt ovenfor. I England tegner Robert Seymour i 1836 en Father Christmas med langt skæg, og Susan Warners roman giver ham i 1864 hvidt hår og hvidt skæg.

Digtet fra 1823 fastlægger farven én gang for alle: Skægget på hans hage er „hvidt som sne“. Nast gør det til et buskadsskæg, Sundblom til et velplejet skæg på et rynket ansigt. Den dag i dag kræver nogle amerikanske bureauer „naturally bearded gentlemen“, herrer med deres eget skæg, til at spille rollen i indkøbscentrene.

Børn, der vil tjekke det, kan altid spørge direkte i et brev til julemanden eller ved at tale med ham. Landsbyens officielle svar er kort: Skægget er ægte, og det bliver aldrig klippet før jul.