Jul i Spanien: fra Lotería den 22. december til de hellige tre konger den 6. januar

Hvad er Lotería de Navidad den 22. december?

Det officielle navn er Sorteo Extraordinario de Navidad, den ekstraordinære juletrækning. Den finder sted hvert år den 22. december og regnes for verdens største lotteritrækning. Den første går tilbage til den 18. december 1812 i Cádiz, få måneder efter oprettelsen af det nationale lotteri, hvis allerførste trækning havde fundet sted den 4. marts samme år. Betegnelsen „Sorteo de Navidad“ dukker officielt op i 1897.

En hel lod koster 200 euro, men den deles i ti décimos til 20 euro, og det er den tiendedel, man oftest køber. I 2026 når de udbetalte gevinster op på 2,87 milliarder euro, fordelt på 205 serier af lodder. Førstepræmien hedder El Gordo, „den Tykke“. Siden 2012 er trækningen foregået i Teatro Real, operaen i Madrid, efter to år i hovedstadens kongrespalads.

Formiddagen den 22. forløber altid på samme måde og sendes direkte. Kuglerne kommer ud af tromlerne, børnene synger dem på scenen, og de, der ikke synger, trækker dem på en lang snor i trækningens rækkefølge. Ingen forlader skærmen, før El Gordo kommer ud, og den kan komme når som helst i løbet af formiddagen.

Hvem er børnene fra San Ildefonso, der synger numrene?

Sangerne kommer fra Colegio de San Ildefonso, en kommunal institution i Madrid, der opstod mellem midten af 1300-tallet og midten af 1400-tallet, da krige og pest efterlod mange børn uden midler. Den tager stadig imod børn fra familier i vanskeligheder, som bor der fra mandag til fredag. Traditionen med sangen går tilbage til den 9. marts 1771: den dag trækker og synger en elev på omkring syv år ved navn Diego López for første gang et vindertal i det spanske lotteri.

Siden den første juletrækning i 1812 er det dem, der synger numrene hvert år. Indtil 1973 optog skolen kun drenge. De første piger kommer ind i 1981, og i 1984 synger en pige, Mónica Rodríguez, for første gang et nummer i juletrækningen. Ved trækningen i 2025 var de 28 på scenen, 16 piger og 12 drenge mellem 10 og 14 år.

Rollen kræver forberedelse. Udvælgelsen finder sted i midten af oktober ifølge dagbladet Público, og de udvalgte elever øver derefter i omkring to måneder. Magasinet Consumer fortæller, at de øver en time om dagen med kugler fra det nationale lotteri, og at numre fulde af nuller er de sværeste at synge uden at tage fejl. Trækningen holdes så den 22. december foran publikum i Teatro Real.

Hvordan fejrer spanierne Nochebuena?

Nochebuena, „den gode nat“, er aftenen den 24. december. Det er en familiemiddag, hvis menu skifter fra region til region; i Catalonien holdes det store måltid snarere den 25. med pastasuppe og *escudella* og så den 26., Sant Esteve, med *canelons*. Omkring kl. 21 lytter mange hjem til kongens juletale, der sendes hver 24. om aftenen. De mest troende slutter natten med Misa del Gallo, midnatsmessen, „hanemessen“.

Til dessert kommer turrón, en nougat af mandler og honning. De to mest berømte kommer fra samme by, Jijona nær Alicante, som producerer omkring 60 % af al turrón i Spanien. *Turrón de Jijona* er blød, med fint knuste mandler, kogt i mindst 150 minutter i kobberkedler; *turrón de Alicante* er hård, med grofthakkede mandler og æggehvide. Begge har siden 1996 været beskyttet af en europæisk geografisk betegnelse, som kræver mindst 10 % lokal honning.

I hjemmene, kirkerne og på torvene bygger man belén, krybben, med mos, kork og træ for at efterligne bakkerne ved Betlehem. I Catalonien og Valencia-regionen gemmer den på en uventet figur: caganer, en bonde med rød hue, *barretina*, der sidder på hug og forretter sin nødtørft bag en busk. Han skulle være dukket op i krybberne i slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet. Folkemindeforskeren Joan Amades forklarede, at man tilskrev ham evnen til at gøde krybbens jord, og at det bragte uheld at glemme at stille ham frem.

Caganer tages meget alvorligt, og det fik Barcelona kommune at mærke. I 2005 stillede kommunen en krybbe op uden ham; kampagnen „Salvem el caganer“, red caganer, fulgte, og han var tilbage allerede i 2006. I dag sælger håndværkerne udgaver, der forestiller fodboldspillere, sangere, statsoverhoveder og medlemmer af kongehuse.

Hvorfor laver man spilopper den 28. december i Spanien?

Den 28. december er Día de los Santos Inocentes, de uskyldige børns dag, der ifølge kristen tradition mindes kong Herodes' massakre på de nyfødte. I Spanien og Latinamerika er den blevet en pendant til vores aprilsnar. Man laver *inocentadas*, spilopper af enhver slags, og aviserne bringer hele sider med falske nyheder, nogle så alvorlige at se på, at de narrer de uopmærksomme læsere.

Også fjernsynet er med: siden 1995 er aftenen den 28. sluttet på La 1, den første public service-kanal, med *Gala Inocente, Inocente*, en velgørenhedsaften, hvis indtægter går til foreninger, der hjælper børn.

Den mest spektakulære fest finder sted i Ibi i provinsen Alicante. Til *Día dels Enfarinats* overtager en gruppe på fjorten personer, „de melede“, magten for en dag og udpeger en borgmester, en dommer, en anklager og en retsbetjent. Oppositionen, med sorte høje hatte, forsøger at vælte dem. Det hele afgøres i et slag med mel, krudt og kinesere, en karnevalsagtig satire over kampen mellem magten og dens modstandere. I Fraga i Aragonien fører de unge den dag en æggekrig.

Hvorfor spiser spanierne tolv vindruer ved midnat?

Den 31. december, Nochevieja, sluger spanierne en vindrue for hvert slag ved midnat, tolv i alt, for at sikre sig tolv måneders held. Det er uvas de la suerte, lykkedruerne.

Skikken har eksisteret i hvert fald siden 1895: en avis i Madrid, *La Correspondencia de España*, nævner den den 1. januar 1896. Den breder sig for alvor i december 1909, da vinbønderne i Alicante-regionen efter en usædvanlig høst opfordrer folk til at spise deres overskud ved midnat.

Nedtællingen følges direkte på uret på Real Casa de Correos ved Puerta del Sol i Madrid, hvor en kugle falder ned før de tolv slag. Det statslige fjernsyn har sendt den siden 1962, og familier i hele landet sluger deres druer foran skærmen i takt med uret.

Hvorfor venter spanske børn på den 6. januar?

I Spanien kommer de store gaver fra Reyes Magos, de hellige tre konger, som kommer natten mellem den 5. og 6. januar, helligtrekongersdag. Børnene skriver et brev til dem i dagene forinden. I Alcoy begynder festen endda søndagen før med det lille optog *Pastoretes*, børn klædt ud som hyrder, der med deres flokke kommer med en gave til Jesusbarnet. Den 4. januar ankommer et kongeligt sendebud dertil med *burretes*, små æsler, der bærer postkasserne, hvor børnene lægger deres ønsker.

Om aftenen den 5. januar drager cabalgatas gennem alle byer: vogne, pager, de tre konger på deres troner og en regn af slik kastet ud til mængden. Det ældste dokumenterede er optoget i Alcoy, siden 1885, hvor pagerne klatrer op til altanerne på lange stiger. I Granada arrangerer man i 1912 et optog for at samle legetøj ind til fattige børn; Sevilla har haft sit siden 1918, og det statslige fjernsyn har sendt Madrids siden 1964. I hovedstaden har optoget opslugt en ældre fest, *fiesta de la escalera* fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor man bad om vin natten til den 6. januar. Dagen efter deler man *roscón de Reyes*, den kransformede brioche med en figur, som vi fortæller om sammen med optoget i Alcoy i vores artikel om julens gæster.

To regioner har desuden deres egen gæst den 24. december. I Catalonien slår børnene med kæppe på Tió de Nadal, en træstamme, de har fodret siden den 8. december, for at den skal „lave“ slik og turrón under sit tæppe. I Baskerlandet er det Olentzero, kulbrænderen der kom ned fra bjergene, som kommer med gaverne. Julemanden, der her kaldes *Papá Noel*, har fået en plads, men kongerne er stadig de store gavegivere. Børn, der alligevel gerne vil skrive til ham, kan bruge vores brevside.

1. 8. dec.De catalanske børn begynder at fodre Tió.
2. 22. dec.Trækning i Lotería de Navidad i Teatro Real.
3. 24. dec.Nochebuena, kongens tale og Misa del Gallo; Tió og Olentzero.
4. 28. dec.Día de los Santos Inocentes, spilloppernes dag.
5. 31. dec.Nochevieja og tolv vindruer på Puerta del Sol.
6. 5. jan.De hellige tre kongers cabalgatas i hele landet.
7. 6. jan.Kongernes gaver og roscón de Reyes.